Vedtægter

Vedtægter

Hatting Idrætsforenings organisation og vedtægter


1. Struktur












2. Hovedprincip

  1. Foreningen ledes af hovedbestyrelsen, der løser fællesopgaver for foreningens enkelte afdelinger og samtidig virker som koordinerende organ for disse.
  2. Hver afdeling har eget udvalg (bestyrelse), der tilrettelægger og gennemfører afdelingens drift, såvel administrativt som idrætsligt.
  3. Afdelingerne opkræver og administrerer indgående kontingenter og evt. andre indtægter, der berører afdelingerne.
  4. Hovedbestyrelsen kan modtage en vis procentdel af afdelingernes kontingenter til brug ved fælles opgaver og evt. støtte til afdelingerne. Procentdelens størrelse fastsættes af hovedbestyrelsen for et år ad gangen på førstkommende hovedbestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Procentdelens størrelse kan maksimum udgøre 10% af kontingentet.
  5. Hver afdeling er medlem af hvert sit specialforbund.

Afdelingerne tilslutter sig hovedforbundene inden for den enkelte idrætsgren.

Til planlægning af evt. festarrangementer o.l. kan bestyrelsen nedsætte et festudvalg.


3. Ansvar

Udvalg, såvel permanente som midlertidige, arbejder under ansvar over for bestyrelsen og naturligvis over for generalforsamlingen.


4. Vedtægter for Hatting Idrætsforening:

Vedtægternes hovedpunkter:

  1. Foreningens navn
  2. Foreningens formål
  3. Opbygning
  4. Optagelse af medlemmer
  5. Kontingent, økonomi
  6. Udmeldelse, udelukkelse af medlemmer
  7. Ordinær generalforsamling
  8. Dagsorden
  9. Ekstraordinær generalforsamling
  10. Generalforsamlings ledelse
  11. Valg af bestyrelse
  12. Bestyrelsens konstituering
  13. Regnskab
  14. Revision
  15. Vedtægtsændringer
  16. Foreningens opløsning


  1. Foreningens navn er HATTING IDRÆTSFORENING, og dens hjemsted er Hatting i Horsens Kommune.
  2. Foreningens formål er at varetage sportslige interesser inden for idrætten og ved ungdomsarbejde i de forskellige afdelinger at medvirke til, at ungdommen tilbringer fritiden i sunde og opdragende omgivelser.
  3. Arbejdet inden for de enkelte afdelinger ledes af et afdelingsudvalg/en bestyrelse på mindst 3 medlemmer, der på et årligt af afdelingen foranstaltet opstillingsmøde før generalforsamlingen vælges for et eller 2 år af gangen. Formand og kasserer kan vælges samme år. Indkaldelse til disse opstillingsmøder skal ske på det respektive træningssted senest 8 dage før mødet finder sted.

    Foreningen har afdelinger for følgende idrætsgrene:

    Badminton − Fodbold − Folkedans − Gymnastik – Håndbold − Tennis− Cykling

    Derudover har foreningen en afdeling kaldet KLUBBEN, som bestyrer klubhuset.

    Hovedbestyrelsen kan oprette eller nedlægge afdelinger, såfremt der opstår interesse for nye idrætsgrene eller interessen for bestående bortfalder, eller det viser sig umuligt at skaffe kvalificerede ledere. Ved en afdelings ophør tilfalder afdelingens aktiver Hatting Idrætsforening. Afdelingerne kan ikke gældsætte sig uden hovedbestyrelsens godkendelse.

    For at give idrætsforeningen økonomisk og arbejdsmæssig støtte kan hovedbestyrelsen nedsætte støtteudvalg.

  4. Som aktivt medlem kan optages enhver, der opfylder Dansk Idræts Forbunds amatørbestemmelser.
    Endvidere kan der optages passive medlemmer. Bestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i foreningen.

  5. Foreningens kontingent fastsættes af de enkelte afdelinger for et år af gangen og hovedbestyrelsen kan forkaste kontingentet, hvis de finder det urimeligt..
    Såvel hovedbestyrelse som afdelinger og udvalg udarbejder et budget en gang hvert år ved sæsonstart.

  6. Udmeldelse skal ske skriftligt til afdelingens kasserer. Kontingentrestance udover en af bestyrelsen fastsat frist medfører tab af medlemsretten. Samtidig kan man udelukkes fra andre afdelinger, indtil kontingentet er betalt i den afdeling, hvorfra man har mistet medlemsretten.

    Den, der udelukkes på grund af kontingentrestance, må - for igen at blive medlem - betale sin gæld til foreningen.

    Hovedbestyrelsen kan endvidere ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning dertil, men vedkommende skal have lejlighed til at forsvare sig. Eksklusion kan kun ske, såfremt 2/3 afhovedbestyrelsensmedlemmer stemmer for eksklusionen. Afgørelsen kan ankes til generalforsamlingen.

  7. Generalforsamlingen er - med de indskrænkninger disse vedtægter foreskriver - den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år inden medio november, indkaldes med 14 dages varsel ved bekendtgørelse i egnens mest udbredte blad, samt på HIF hjemmesiden www.hattingif.dk, med angivelse af dagsorden.

    Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen og skal fremlægges i klubhuset senest 7 dage før generalforsamlingen.

    Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutning, der er bindende for sager, der ikke er opført på dagsordenen.

    Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Stemmeret har alle aktive og passive medlemmer samt bestyrelse og udvalgsmedlemmer, såfremt den pågældende er fyldt 16 år.

  8. Dagsorden for ordinær generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
    1. Valg af dirigent.
    2. Beretning for det forløbne år fra hovedbestyrelse samt alle afdelinger.
    3. Gennemgang og godkendelse af regnskabet for det forløbne år og status pr. 31. december.
    4. Behandling af indkomne forslag.
    5. Valg af:
      • 2 medlemmer
      • 2 suppleanter
    6. Valg af revisorer og revisorsuppleant.
    7. Godkendelse af de af afdelingerne valgte formænd.
    8. Evt.

  9. Hovedbestyrelsen kan til enhver tid indkalde til ekstraordinær generalforsamling, og der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 20 stemme-berettigede medlemmer skriftligt anmoder bestyrelsen derom. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at anmodningen er fremsat over for hovedbestyrelsen med oplysninger om emne, der ønskes behandlet. For indkaldelsen gælder bestemmelserne i §7.

  10. Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem afhovedbestyrelsen,til at lede forhandlingerne. Afgørelser, der træffes af dirigenten, kan kun omstødes ved, at dirigenten afsættes. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal med de indskrænkninger vedtægterne angiver.

    Afstemninger skal foregå skriftligt, dersom 1 stemmeberettiget kræver det. Generalforsamlingens beslutninger og evt. forhandlinger noteres i referatet, som gemmes i Conventus.

    Dirigenten underskriver det indførte referat.

    En sag kan ikke forelægges 2 gange på samme generalforsamling.

  11. Foreningen tegnes af formanden. 2 medlemmer fra forretningsudvalget kan tegne foreningen, ved formandens beviselige fravær.

    Foreningen ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, der repræsenterer foreningen i alle forhold.

    Bestyrelsens på lovlig vis vedtagne beslutninger og i henhold dertil foretagne handlinger forpligter foreningen.

    Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær samt en repræsentant for hver af de enkelte afdelinger. De 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer sidder i 2 år. Ved første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen skal bestyrelsen konstituere de 4 medlemmer på de 4 poster.

    De valgte hovedbestyrelsesmedlemmer har 2 stemmer hver. De godkendte udvalgsmedlemmer i hovedbestyrelsen har hver 1 stemme. Alle har mødepligt og krav på indkaldelse og på det fra hovedbestyrelsesmødet udfærdigede referat.

  12. Hvervet som kasserer kan ikke forenes med hvervet som formand, næstformand eller sekretær. Ligeledes kan hvervet som hovedbestyrelsesmedlem ikke forenes med hvervet som bestyrerpar i klubhuset.

    Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Hovedbestyrelsener kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer - og deriblandt formanden eller næstformanden - er til stede.

    Sekretæren fører protokol overhovedbestyrelsens forhandlinger, og referatet kan findes i Conventus..

  13. Foreningens regnskabsår går fra den 1. juli til den 30. juni.

    Hovedbestyrelsenskal inden den 15. september aflevere driftsregnskab for det forløbne år og status pr. den 30. juni til revisorerne. Driftsregnskab og status forsynet medrevisorernes påtegning forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.

    På den ordinære generalforsamling vælges 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for det kommende år.

    Revisorerne skal inden 8 dage før generalforsamlingens afholdelse gennemgå det samlede regnskab og kontrollere, at beholdningerne er til stede samt forsyne driftsregnskab og status med deres påtegning. Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

  14. Forandringer i disse vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer godkender forslaget.

    Såfremt hovedbestyrelsen foreslår vedtægtsændringer, skal dette fremgå af indkaldelsen.

    Alle forslag til vedtægtsændring skal fremlægges til gennemsyn i klubhuset senest 7 dage før generalforsamlingen.

  15. Ophævelse af foreningen skal vedtages på 2 lovligt indvarslede generalforsamlinger med 2/3 stemmeflertal.

    Foreningens midler, som tilsluttede hovedorganisationer ikke har krav på, skal tilfalde sportsligt eller velgørende formål efter generalforsamlingens valg.

    Således vedtaget på ordinær generalforsamling den 15. marts 2016.

Bestyrelsen består efter generalforsamling nummer 127 af:

Ledelse Hatting IF

Formand
1_Formand
formand@hattingif.dk


Formand
1_Hovedbestyrelse
kontakt@hattingif.dk


Kasserer
Brian Juel Jørgensen
Mobil: 30128322
monradsvej23@outlook.dk


Sekretær
Gitte Maj
Mobil: 24688987
gkm@dsb.dk


Bestyrelsesmedlem
Alice Mikkelsen
Mobil: 21565360
aamikkelsen@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem
Formand Torsted IF
formand@torstedif.dk


Bestyrelsesmedlem
Hanne Frederiksen
Mobil: 31332714
perhanne@stofanet.dk


Bestyrelsesmedlem
Krestian Rytter
Mobil: 60184163
krestianrytter@icloud.com


Bestyrelsesmedlem
Line Læsøe
Mobil: 20731748
line.laesoee@gmail.com


Bestyrelsesmedlem
Peder Andreasen
Mobil: 30373543
braas_andreasen@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem
René Petersen
Mobil: 61615327
8700hatting@gmail.com


Bestyrelsesmedlem
Rikke Bundgaard Mikkelsen
Mobil: 23303864
rikkebjensen@hotmail.com


Bestyrelsesmedlem
Tommy Juhl Pedersen
Mobil: 22340488
tommy@juhl-pedersen.dk


Bestyrelsesmedlem
Willy Sewerin
Mobil: 29893692
willysewerin@profibermail.dk